Du skal holde fødselsdagsfest, eller en anden fest hvor kagen er tildelt til en helt bestemt person, hvad passer bedre end en flot pyntet talkage, hvis der er tale om en fødselsdag, eller evt. en bogstavkage.
Denne populære talkage kan formes som et hvilket som helst tal eller bogstav. Jeg valgte i dagens anledning selvfølgelig talkagen, da jeg skulle have en kage med til en venindes 30 års fødselsdag.

Denne talkage er lavet af marengsbunde og hindbærmouse og konditorcreme, men i princippet kan du egentlig bruge hvilken som helst bund, og creme efter smag. Marengsbundene kan dog godt være lidt skrøbelige at arbejde med når de skal flyttes, men kræver til gengæld få ingredienser.

Ønsker du en talkage eller en bogstavkage med mørdejsbunde så tjek denne opskrift ud → Opskrift på bogstavkage med mørdej.

Se hele fremgangsmmåden på talkagen lige her:

Skabelon til talkage

Her er min skabelon på 30-tallet:  30 skabelon

Men du kan printe din egen i Word.

Ellers kan du også købe dette smarte bogstav/ talsæt hvor du kan forme alle tal og bogstaver med DENNE FORM

Jeg har ikke selv testet formen endnu, men på den her måde kan du lave større kager end en A4 side – så det skal helt sikkert prøves på et tidspunkt 🙂

Hvis du bruger en A4 side, til din talkage, som den skabelon jeg har lagt ud her, får du en kage hvor der ca. er til 6 personer

Opskrift på hele Talkagen

Marengsbunde:

  • 150 Æggehvide (svarer til ca. 4 æg)
  • 300 g Sukker
  • 1/2 spsk. Eddike
  • 1 tsk. vaniljesukker

Hindbær-Mousse creme:

  • 250 g Hindbær (friske eller frosne)
  • 1 tsk. vaniljesukker eller 1 vaniljestang
  • Skrællen fra 1/2 Lime
  • Saften fra 1/2 Lime
  • 2 Spsk. sukker
  • 1 Spsk. vand
  • 3 blade Husblas
  • 3 DL Fløde

Du kan vælge at bruge hindbærmoussen til begge lag på talkagen, eller tage halvdelen af ingredienserne og komme vaniljecreme på den anden halvdel.

Her finder du en opskrift på Vaniljecreme

Andet

  • Kagen skal pyntes, det er næsten det allervigtigste for denne kage.
  • Det kan være frugter, bær, macarones, blomster, krymmel eller marengs
  • Jeg brugte:
    • Guld Glimmer (Fåes HER)
    • Marengs (lav det af resterne fra bundene)
    • Jordbær
    • Sjovt krymmel (Fåes HER)

Dette udstyr kan du ikke undvære til den perfekte Talkage:

Sprøjtepose

Konditorcremen kræver en stor sprøjtepose.

Du kan købe store sprøjteposer her → KØB SPRØJTEPOSER

Stor rund tyl

For at lave de flotte dutter på talkagen er det et absolut must med en tyl.

Du kan købe den perfekte tyl her → KØB TYL 2A

tyl

Lille rund tyl

For at tegne din marengsbund, og lave den skarp i kanten, kan en mindre tyl være handy.

Du kan købe den perfekte tyl her → KØB lille Tyl 

Fremgangsmåde for hele talkagen

Marengsbundene

  • Start med at piske æggehviderne helt stive. Bruger du hele æg, så vær opmærksom på at intet af blommerne kommer med, og at skålen du bruger er fuldstændig ren. Er der bare det mindste snavs eller fedt, kommer hviderne aldrig til at blive stive.
  • Her efter hælder du sukkeret i lidt ad gangen og pisker til at sukkeret er helt opløst, og det kan altså godt tage optil 15 min. Så har du en røremaskine, så brug denne.
  • Hæld herefter eddiken og vaniljesukkeret i massen og pisk.
  • Herefter hælder du massen i en sprøjtepose med en rund tyl – brug en tyl størrelse alt efter hvor stor din skabelon er. – jo mindre skabelon jo mere præcis har du behov for at være.
  • Sprøjt marengsmassen ud på bagepapiret efter din skabelon, og bag det herefter ved 90 Grader i 50 min.
  • Gentag processen så du har 2 x Tal/bogstaver.

talkage 30 talHusk at lave 2 x Tal/bogstaver.

Efter bundene er sat i ovnen kan du lave din mouse/creme (eller dine mousser.)

Hindbærmousse-Creme

  • Sæt husplas i koldt vand, og lad det stå i 10 min.
  • Start med at koge hindbær, sukker, limeskal og limesaft. Massen koges i 10 min.
  • Sluk for hindbærmassen og kom den udblødte husblas i hindbærene.
  • Lad hinbærrne køle af.
  • Pisk fløden til stiv flødeskum men heller ikke så meget at det skiller.
  • Når hindbærmassen er kølet ned vender du forsigtigt hindbærrene i fløden.
  • Sæt det på køl i 15-20 min. Herefter kommer du det i en sprøjtepose med en rund tyl.

Samling af talkagen ….

  • Sørg for at Marengstallene er helt kolde og gennembagte inden du begynder at samle kagen. Begynder du at flytte på hvis den bare er lidt varm, knækker den !
  • Du laver en masse små “dutter” på det ene lag af tallene. Dutterne laver du med en Sprøjtepose, og en rund tyl

talkage dutter

  • Herefter placerer du FORSIGTIGT det andet tal, ovenpå alle dutterne ….
  • Herefter gør du det samme – lav dutter på det øverste lag.
  • Jeg satte den lige til at køle 10-15 min. efter jeg havde lavet alle dutterne, inden pyntningen.
  • Det sidste step er pyntningen af kagen … Her er det kun fantasien der sætter grænser.
  • Jeg pyntede med halve jordbær, krymmel, marengskys fra resten af marengsmassen, som lige fik lidt farve.  resten af kagecremen.
  • Men du kan også pynte med macarones, gulvstøv, blomster eller hvad du ellers kan finde på 🙂

Held og lykke med din talkage 🙂

Talkage

Summary
recipe image
Recipe Name
Talkage opskrift
Author Name
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)