Jeg har fået denne lækre silikone-hjerteform, som selvfølgelig skulle testes med en super flot kage overtrukketmed en lækker glaze.

Kagen består af Browniebund, hindbærmousse overtrukket med glaze.

Men du kan selvfølgelig lave lige præcis den kombination du ønsker.

Men der er altså noget med chokolade og hindbær 😉 og min svigermor udtalte at det muligvis var den bedste kage hun nogensinde havde smagt - selvom den i princippet er relativ simpel.

Du kan købe hjerteformen HER, og den tåler både at komme i ovnen og i fryseren.

hjertekage

Ingredienser til hele Hjertekagen

Browniebund

  • 125 g mørk chokolade
  • 115 g Smør
  • ½ DL sukker
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 2 Æg
  • 1 Spsk. mel (lille)

Hindbær Mousse

  • 4 blade husblas
  • 250 g Hindbær (friske eller frosne)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk. sukker
  • Saften fra 1 Lime
  • 3 dl fløde

Glaze

  • 4 blade husblas
  • 110 g hvidt sukker
  • 100 g sødmælk
  • 30 g glukosesirup
  • 120 g hvid chokolade, hakket
  • Farve
  • guldstøv eller lign.

Fremgangsmåde

Rækkefølge:

  1. Browniebund
  2. Hindbærmousse
  3. Glaze

Browniebund

Start med Browniebunden.

  • Den mørke chokolade smeltes over et vandbad.
  • Når chokoladen er helt smeltet tilsættes smør, vaniljesukker og sukker. Pisk ægget i en skål ved siden af sammen med melen. Til sidst vendes chokolademassen med æggemassen.
  • Bunden bages i hjerteformen, husk at smør hjerteformen med olie eller smør, inden chokolade massen kommes i formen.
  • Kagen bages i hjerteformen i ca. 20 min ved 175 ℃.
  • Kagen køler helt af i hjertesilikoneformen inden den så tages ud af formen.

PS. er du utålmodig og tager bunden ud for hurtigt går den nemt i stykker.

Hindbærmousse

  • Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.
  • Start med at koge hindbær, sukker, og vaniljesukker sammen, indtil hindbærene er helt blødt ud.
  • Når husblassen er udblødt kommes den i hindbærmassen-
  • Lad hindbærmassen køle af i ca. 10 min.
  • Pisk fløden til en let flødeskum.
  • Hæld moussen ned i hjerteformen og stil den i fryseren i ca. en 1/2 time til den lige har sat sig lidt.

Når hindbærmoussen lige har sat sig, presser du browniebunden forsigtigt ned i moussen.

Nu skal kagen fryses helt ned, min. 3 timer, men gerne til dagen efter inden du glazer den.

Glaze

  • Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.
  • Bland sukker, mælk og glucosesirup i en lille kasserolle, og kog det op til sukkeren er smeltet.
  • Kom herefter husblassen i den varme mælkemasse
  • Kom den hvide chokolde i et bæger du kan blende massen i.
  • Hæld den varme mælkemasse ud over den hvide chokolade, og blend det kort med en stavblender.
  • Tilsæt den farve som du ønsker kagen skal være.
  • køl massen ned til 35 ℃ inden den er klar til brug.
  • Når massen har nået den rette temperatur er du klar til at hælde glazen ud over kagen, som du tager direkte fra fryseren - den må ikke nå at tø op.
  • Ønsker du et farvespil ligesom den jeg lavede kan du tilsætte lidt farve i en anden nuance (fx hvid eller en mørkere rød) til glazen lige inden du hælder det ud over kagen, og så bare undlad at rør det helt rundt, så giver den det flotte farvemønster.hjertekage med glaze

Tør kanterne af med en spatel eller en kniv så den ser så skarp ud i kanten som mulig.

 

Pynt den hvis du har lyst, med er glazen perfekt, behøves den næsten ikke mere pynt.