Mmh jeg elsker hindbær, og hvem gør ikke det? Derfor ville jeg prøve at lave nogle små fine og elegante hindbærkager.

Jeg har bagt disse i en firkantet form, for at kunne skære nogle fine og elegante bidder. Men du ville også sagtens kunne lave det i en springform, så det hele fremstår som en samlet kage.

Ingredienser til hindbærbidderne

Mandel-Marengsbund

  • 2 æggehvider (60 g)
  • 60 gram mandler – blendet
  • 90 gram sukker
  • 1 tsk. Vaniliesukker

Hindbærmousse

  • 200 g hindbær (frosne eller friske)
  • 3 spsk. sukker
  • ½ Vaniliestang eller ½ tsk. vaniliepulver
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • 2,5 DL fløde
  • 2 spsk. Skyr
  • skal fra en lime
  • saft fra en halv lime
  • 3 blade husblas

Krystalliseret hvid chokolade

  • 30 g sukker
  • 30 g vand
  • 30 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

Marengsbund med mandel:

  • Start med at piske æggehviderne helt stive og faste. Kom derefter sukker og vaniljesukker i æggehvidemassen.
  • Blend mandlerne helt fine, og vend derefter mandlerne i æggehvidemassen.
  • Kom massen i en form, jeg brugte et lille ildfast fad, ca. 10 x 15  med bagepapir. Men vil du hellere have en rund kage, kan en springform også sagtens bruge.
  • Bag den i ovnen på 175 i 25-30 min.
  • Lad den køle af inden hindbærmoussen hældes på.

Hindbærmousse:

  • Start med at koge hindbær, sukker, vanilje og vaniljesukker sammen, så hindbærene er helt blødt ud.
  • Lad hindbærmassen køle af i ca. 10 min.
  • Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.
  • Pisk fløden til en let flødeskum.
  • Udblød husblassen sammen med lidt af fløden og vend den resterende flødeskum, sammen med hindbærmassen.
  • Kom til sidst skyr, limesaft og limeskal i massen, og smag den gerne efter.
  • Hæld moussen på den afkølede bund, og stil den på køl i gerne 2 timer.

Hindbærmousekage

  • Når kagen er kølet af, og moussen har sat sig, kan du skære den ud i små fine og elegante stykker.

Pynten:  Krystalliseret hvid chokolade

Vil du ikke lave krystalliseret chokoladen, kan du også sagtens pynte kagen med krymmel, marengs eller hvad du ellers har.

  • Hæld vand og sukker i en gryde og varme det op til præcis 136 grader.
  • Når det har den rette temperatur kommer du chokoladen i sukkermassen og pisker chokoladen ud.
  • Hæld massen hurtigt ud på et stykke bagepapir, og spred det ud.
  • Pynt til sidst de små stykke med et drys af den hvide krystalliseret chokolade.

Hindbærmouse kager

Summary
recipe image
Recipe Name
Hindbærbidder
Author Name
Published On
Preparation Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)