Enhjørninger er åbenbart blevet utrolig populære? Hvis du følger med på Instagram, har du helt sikkert set billeder af flotte Enhjørning kager. Så derfor skulle jeg jo selvfølgelig også kaste mig ud i dette projekt.

I princippet kan du lave fyldet og bundene med lige præcis den smag som du ønsker, bare det på en eller anden måde har noget med smørcreme at gøre !- for det er nemlig denne creme, der skal bruges til at lave de flotte roser og mønstrer på toppen af kagen, som skal forestille håret på enhjørningen.

Denne Enhjørning kage er lavet af en simpel banankage, og en chokoladesmørcreme, til at binde det hele sammen.

Det sværreste ved denne kage er helt sikkert når du skal smøre den op (det kræver øvelse). Så hvis du ikke har prøvet dette før, skal du nok ikke regne med den bliver helt skarp i kanten – Det ser lettere ud, end det er – Trust me …

Men du kan også overdække kagen i Fondant – så bliver den helt sikkert mere glat i looket. Men jeg synes det smager forfærdeligt, så derfor vælger jeg smørcremes metoden.

Udstyr til Enhjørning kage

Er du ikke den store kagebager endnu, kommer du til at skulle bruge en del bageudstyr, for at få enhjørningkagen til at lykkedes. Jeg faldt tilfældigvis over denne samlet Enhjørning-pakke på Kforkage.dk ‘s hjemmeside.

i Pakken er der alt du skal bruge, dvs. fondant, farver, pensler osv. Så mangler du alt udstyret, kan det helt sikkert betale sig.

Men her får du min opskrift på en smuk og elegant Enhjørning kage.

Se hele fremgangsmåden på hvordan jeg laver en Enhjørning kage her:

Ingredienser til hele Enhjørning kagen

Arbejdstid 4-5  timer

Bananbunde

  • 150 g blødt smør
  • 4 æg
  • 200 g sukker
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 store bananer
  • 1 tsk. bagepulver

Chokoladesmørcreme:

  • 150 g Blødt smør
  • 300 g Flormelis
  • 200 g Mørk chokolade
  • 1 tsk vaniljeessens
  • lidt mælk

Hvid Smørcreme

Note: Er du god til at smøre en kage op, kan du også nøjes med mindre, men det kræver mere end man lige tror.

  • 300 g Blødt smør
  • 640 g Flormelis
  • 2 tsk vaniljeessens
  • lidt mælk

Øre og horn:

  • ca. 100 g Fondant
  • tandstikker eller lign. spidst

Dette udstyr skal du bruge for at lave den perfekte Enhjørning kage:

Springform 15-20 cm:

Tyller:

Min. 3 forskellige.

Se fx dette sæt med 7 forskellige tyller i:

Drejefad:

Find et drejefad → HER

Lille Spatel:

Sprøjteposer:

Dejskraber:

Fremgangsmåde til Enhjørningkagen

Bananbunde:

  • Pisk smør, æg og sukker sammen til en luftig masse.
  • Kom derefter mel og vaniliesukker i.
  • Mos bananerne og kom dem op i dejen, og få det rørt godt ud.
  • Kom til sidst bagepulver i dejen, og rør rundt.
  • Bag dejen i en mindre springform ved 175 grader i 50-60 min. alt efter hvor stor din form er. (jo større diameter jo mindre bagetid.)
  • Del kagen i 2 når kagen er kølet helt af – VIGTIGT at kagen er kold inden du begynder at dele den – den knækker nemt, hvis den ikke er kold nok.

Chokolade smørcreme

  • Smøret skal først og fremmest have den rette konsistens inden du begynder på processen. Hvis det har stået ude natten over ville det være perfekt, ellers kan du give det 20-30 sekunder i mikroovnen. MEN det skal ikke smelte, men være så blødt som overhovedet muligt.
  • Derefter skal smøret piskes – og det skal piskes LÆNGE – indtil det bliver helt hvidt. Hvis du har en røremaskine, så brug denne. Men du skal piske 5-10 min.
  • Smelt chokolade over et vandbad forsigtigt – og lad det køle lidt af inden du blander det i resten.
  • Si flormelisen i, lidt ad gangen, og rør rundt.
  • Vend den smeltede  chokolade i smør og flormelisblandingen.
  • Kom til sidst lidt mælk, og vanilieessens i.

Hvid Smørcreme (Til opsmøring + Hår)

  • Smørret skal først og fremmest have den rette konsistens inden du begynder på processen. Hvis det har stået ude natten over ville det være perfekt, ellers kan du give det en 30 sekunder i mikroovnen. MEN det skal ikke smelte, men være så blødt som overhovedet muligt.

    Smørcreme
    Så hvidt skal smørret blive ^
  • Derefter skal smørret piskes – og det skal piskes LÆNGE – indtil det bliver helt hvidt. Hvis du har en røremaskine, så brug denne. Men du skal piske 5-10 min.
  • Si derefter flormelisen i, lidt ad gangen, og rør rundt.
  • Kom til sidst lidt mælk, og vanilieessens i indtil det har en konsistens du kan arbejde med.

Øre, horn  (øjne) af fondant:

  • Nu bliver det lidt noget af noget pullerværk, men hav tålmodighed.
  • Øjnene lavede jeg ved at rulle et tyndt lag fondant ud, og skar den form øjne ud jeg ønskede.

Obs: Du kan også bare tegne øjnene direkte på kagen, med glasur til sidst.

  • Det samme med ørene, hvor jeg lavede 2 store øre, og 2 små øre som jeg farvede rosa og satte det ind i det store øre.
  • Hornet: Rul 2 lange pølser, og sno dem ind i hinanden.
  • Farv det rosa / rødt med PastafarveEnhjørning kage horn
  • Lad alle elementerne tørre (gerne 2-3 timer) ved stuetemperatur, så de ikke knækker når du skal sætte det i kagen.
  • Sæt en tandstik eller andet i ørerne + hornet, som du kan stikke nede i kagen, når det hele skal samles.

Samling af Enhjørning kagen:

Okay nu kommer vi til den sjove del, men det er også nu hvor det hele kan gå galt. Så hav tålmodig, og sørg for alle tingene er kølet ordentligt af, inden du begynder samlingen. 

  • Del bananbundene i 3, og sørg for at overfladen er så plan som mulig.
  • Placer den ene bund på et drejefad, eller hvis du ikke har dette, på det fad du vil servere kage på.
  • Smør herefter halvdelen af chokolade smørcremen på det nederste lag, kom en bananbund på. Smør resten af chokoladesmørcremen på, og top med den sidste bananbund.

Bananbunde med Chokoladesmørcreme

Så kommer vi til indpakningen af kagen …..

  • Nu skal du til at smøre kagen ind i smørcreme, så den får et hvidt lag hele vejen rundt om.
  • Du skal helt sikkert bruge mere smørcreme end du tror, og det skal gøres over 2-3 gange alt efter hvor perfektionistisk du er. Men prøv at gør kagen så glat som muligt.
  • Men det er her du specielt skal bruge din spatel og din dejskraber, for at få cremen til at sidde lige i skabet.

Lag 1:

  • Smør et tyndt lag smørcreme på, for at dække de værste krummer.

  • Sæt derefter kagen på køl i 30 min
  • Gentag processen indtil du er tilfreds, og afslut med at tage din Dejskraber, for at kanten bliver så skarp som mulig.
smørcreme
Lag 2
Lag 3

Men nu kommer det sjove.

  • Farv resten af smørcremen med pastafarver, Vælg 3-4 forskellige farver i lyse pastelfarvede nuancer.

Nu kan du vælge at gå to veje:

Metode 1:

  • Kom hver farve i hver sin sprøjtepose, med en forskellig tyl til hver farve.
  • Lav nu håret i et flot mønster, med de forskellige farver.

Det vil give dette resultat:Enhjørring kage

Metode 2:

smørcreme til enhjørning kager

  • Kom alle farverne i den samme sprøjtepose, ved først at placere farverne på et stykke Vita Wrap, og rul det sammen ned i en sprøjtepose med en stjernetyl.

Det vil give dette look:Unicorn kage

Vælg den metode du syntes bedst om ….

  • Til sidst sætter du ørerne og hornet på kagen.
  • Øjnene kan du tegne med resten af smørcremen, som du farver mørkt/sort, eller lav lidt glasur, og smider det i en sprøjtepose med et lille hoved.

Og VOILA – Så er kagen klar 😀

Her kan du se de forskellige udgaver af Enhjørning kagen:

Enhjørning kage

Enhjørningkage

Summary
recipe image
Recipe Name
Enhjørring kage
Author Name
Published On
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 2 Review(s)